489

”Lille Ludvig er ved at være stor!”
Sådan talte Lille Ludvigs mor.
”Farmand, du må ham fortælle om kærlighedens liv.
Det er et job for en farmand og ikke for hans viv.”
”Lille Ludvig kom nu her,
sæt dig artigt på stolen der.
Lyt nu pænt til mig,
så skal jeg fortælle dig
om blomsten og bien den lille!”

”Far, ti dog stille!
Forrige år , da vi var midt i juleanden,
myrdede du brutalt min tro på julemanden.
Næste år efter besøg hos moster Karen,
dræbte du myterne om tandfeen og påskeharen.
Dit næste budskab om en overtro, som ej kan holde,
er sgu’ en af de megakolde:
Nemlig at voksne slet ikke kan bolle!”
** **

I starten af min glorværdige karriere som lærer spiste jeg på et pensionat. Værtsparret, Arnold og Ellen, skulle fejre sølvbryllup og inviterede os pensionærer med. Glad, renvasket og velfornøjet ankom jeg til forsamlingshuset, hvor jeg blev modtaget af rødderne: ”Bo, vi har fundet ud af, at en af os skal holde en tale, og det skal være dig!” – PIIIV – Min borddame blegnede, da hun hørte om min opgave. ”Jamen kan du det, du har jo ikke forberedt dig ?” – ”Næh, men jeg er jo nødt til det!” Jeg var vist ikke særlig opmærksom under første del af middagen….
Taler var der mange af, laaaange. For lange, for når gæsterne diskret spiser videre, tænder en smøg, småsnakker dæmpet, er det tegn på at tålmodighedens grænse for længst er overskredet.
Den værste var værtindens onkel, som i bedste mening øste af sit hjertes erindringer om Ellen som spæd, som lille, som stor pige, brylluppet med Arnold, detaljeret gennemgang af hans oplevelser med parrets tre børn. GAAB. Personalet måtte ind med meget mere vin…..
Da tilhørerne havde sundet sig, mente jeg at det var det rette tidspunkt for at tale. Jeg havde fattet tre vigtige forudsætninger for en tale: Kortfattet, lidt seriøs alvor og til slut humor. Afslutningsreplikken var: ”Arnold, det er en dårlig gris, der ikke kan rode en anden fra truget. Du har tolv dødsensfarlige rivaler, for vejen til mandens hjerte går som bekendt igennem hans mave. Det ved Ellen, og derfor har hun en stor plads i vores hjerter, så nu er du advaret!” – Derefter selvfølgelig den traditionelle skål og hurraråb – Reaktion: Tordnende bifald. Min borddames kommentar: ”Passer det virkelig, at du ikke vidste, at du skulle tale?”
Hvad pokker har det med den lille Ludvigs bolle-bekymring?? Jo, mandag morgen skulle jeg have en første klasse til formning. Sofie (navnet ændret), hvis forældre var med, kom stormende mig i møde: ”Bo, var du også fuld, da du kom hjem?” – ”Jo, jeg var vist ikke helt ædru!” – ”Ja, for ved du hvad, mor og far var i hvert fald smadderfulde. De løb rundt efter hinanden inde i stuen og grinede, og så fangede far mor, og så lå de på sofaen, og den knirkede. Og ved du hvad, Bo, mor blev ved med at sige, at far skulle passe på, at det ikke gik galt! Hvorfor sagde hun det??” – ”Tja, det ved jeg ikke, men du kan jo spørge din mor…..”
Jeg har til forældremøder i de helt små klasser tit sagt: ”Hvis I lover mig ikke at tro på alt, hvad jeres børn kommer hjem og fortæller jer om mig, så lover jeg til gengæld at tie stille med alt det, som jeres børn fortæller om jer!”

Og apropos forplantningens mysterier: Finn Søeborg har begået den herlige novelle ”Hvordan far” Læs den!

13 kommentarer:

  1. Hæ, smart at sige sådan til forældrene. Der er sikkert ikke særligt mange forældre, der tænker over, hvor meget der forlader hjemmets fire vægge.. Jeg har i hvert fald ikke - før nu :o)

    SvarSlet
  2. Fru Lipka - Havde min moral været lidt mere grumset kunne jeg have tjent en mindre formue som pengeafpresser.... Helt ærligt, angsten for Villa Gitterly var større end begæret efter penge.

    SvarSlet
  3. En dårlig gris - nu må jeg lige haha, ha, tak for underholdningen :-)

    SvarSlet
  4. Doanld - Tak selv - altid til tjeneste.

    SvarSlet
  5. u kan også titte i Benny Andersens digte om samme emne! Jeg husker at jeg så Freddy Fræk synge teksten engang i fjernsynet!

    SvarSlet
  6. billedmager - Tak for tippet. Jeg googler!

    SvarSlet
  7. Ok. Det var i begyndelsen af halvfjerdserne jeg så udsendelsen.

    SvarSlet
  8. LOL - der er ingen graenser for hvad boern kan finde paa at fortaelle i deres uskyld. :)

    SvarSlet
  9. Tina - Du har helt ret. Diskretion er en vigtig forudsætning for at være lærer!

    SvarSlet
  10. På en eller anden måde minder noget af dette rim mig om Barske Børnerim - et meget slidt eksemplar, som jeg mange gange har læst og grinet af...

    F.eks. lyder slutningen på én af dem... (Om den stakkels Susanne, der altid bliver holdt frem for sin søster)

    'Sidst nu igår lød forældrenes røster 'HUN ville aldrig ha' myrdet sin søster''

    Og i børns bevidsthed er det helt sikkert, at voksne ikke boller ;)

    SvarSlet
  11. Suzy - Dav og velkommen. Barske børnerim - jeg har den, og jeg elske den. F.eks. Den om svampe...
    Om børns bevisthed er der meget stor forskel på, hvad de mener. :-)

    SvarSlet
  12. Jeg elsker den bestemt også, men må indrømme at du er den første jeg 'møder', som også er i besiddelse af den... Den er sjov, jeg griner hver gang, men barsk - det er den helt sikkert :)

    SvarSlet

Kære gæst
Hvis du ikke har nogen blog og vil skrive en hilsen,
gør du følgende:
1. Skriv først din hilsen og underskriv med dit navn.
2. Klik på feltet Kommenter som.
3. Vælg herefter Anonym.
4. Klik på Send kommentar.

Og så siger jeg tak mange 1000 gange :-)