571

Psismophyden Sismo
Retur til Mandagstema.

Leksikalt
Psismophyde Merløsesianus af mange kaldet sismofytten er en trebenet syreomsætter. De er ca. 0.25 mm stor og lever normalt mellem folks tæer, hvor de spiser tålakridsen, opsuger fodsyren og gnaver sig ind i huden. Her gnaver de gange og formerer sig kraftigt. På nuværende tidspunkt kendes kun en effektiv behandling: Vand og sæbe.
Ovenstående eksemplar indfangede jeg ved rensningsanlægget, hvor den på grund af den høje koncentration af føde i spildvandet nåede en højde af 4,40 meter. Herefter blev den placeret foran huset i St. Merløse, hvor jeg boede!

Sandheden

Psykologisk profilDa jeg var seks år fik jeg en lille dolk. Hos min gode ven Tømmermester Knudsen fik jeg et ”stort” bræt. Jeg fortalte min Fru Moder, at nu ville jeg gå ned i gården og snitte mig et Eiffeltårn. Jeg skar og skar. Frokosten kom ned til mig på en tallerken og slugt. Jeg skar og skar. Det varme aftensmåltid blev vist spist i lyntempo. Ned igen og jeg skar og skar. Sengetiden blev udskudt.
Til slut kom jeg selv op bærende på en 5 cm lang dims og erklærede med gråden lurende under overfladen: ”Mor, jeg fandt ud af, at jeg ikke havde brug for et Eiffeltårn, men ville hellere have en robåd!”
Nederlaget satte dybe spor i min drengesjæl, og lige siden har jeg været besat af trangen til at skabe noget stort.

Ideen fødes:Jeg havde første klasse i billedkunst. De havde fået papir og farver og ventede utålmodigt på, at jeg fortalte en rigtig røverhistorie.
”Bo, fortæl nu!”
”Nej jeg tror ikke, jeg gider!
”Øv, hvor er du tarvelig, du lovede…..!”
I næste nu skreg jeg højt, flåede den ene sko og strømpe af, jog to fingre ned mellem et par tæer og fangede noget.
Det sprællede tydeligt, hvorefter jeg slugte det!
Klassen, dyb måben: ”ADDD, hvad var det?”
Mig: ”Det var en psismophyde (udtales sismofyde).”
Klassen: ”????????????????????”
Mig: ”Ved i virkelig ikke det. Psismophyder er nogen småbitte dyr, som lever af det sure mellem folks tæer. Hvis man ikke har vasket fødder i en måned, så kommer de. Og de klør og de bider!”
Klassen: ”Så har du ikke vasket dine fødder i en måned. Du kan tro, at hvis min mor, osv. osv.”
Klassen: ”Hvordan ser sådan en ud??”
Mig: ”Det er der ingen, der ved, så nu skal I tegne den, og ligegyldigt hvad I tegner, så er det rigtigt!”
Klassen: ”Så skal du også tegne den”
Det gjorde jeg, og ideen til psismophyden var født.

Ideen realiseres:
Det blev sommerferien 1980. Psismophyden spøgte stadig i hovedet, den måtte realiseres, og den skulle være stor. Efterhånden var det en ren besættelse.
En dag kom Ib, som lige var gået ud af skolen på besøg: ”Bo, jeg keder mig!” Jeg fortalte om mine visioner. Hans reaktion var spontan. ”Vi gør det!”
Nu begyndte jagten på materialer. Vi fik det meste gratis. Kommunen havde lige overtaget et krakket værksted, en forespørgsel til borgmesteren, som omgående svarede: ”Gå endelig i gang!”
Psismophydens skabelse begyndte. Den blev skabt i to afdelinger, Hovedet og overben i en omgang. De tre lange underben blev lavet hver for sig.
Hovedet var en kugletank. Øjnene to forlygteglas fra en gammel bil. Skelettet blev lavet af kraftige jernrør og fladjern. Det hele blev overtrukket med hønsenet og til sidst belagt med glasfiber og malet.
Da Ib og jeg gik i gang rygtedes det hurtigt i byen, og mange elever kiggede forbi. Mange ville hjælpe, og det fik de lov til.
Nogle smuttede efter et kvarter andre kom igen mange gange.
Endelig kom dagen, hvor psismophyden skulle hjem til mig selv. (Jeg boede lige overfor skolen ved en busholdeplads.)
Motorcykelklubben MC-Riders og Uffe trådte til. Den blev med megen besvær samlet og rejst på grunden. Men endelig stod dyret på sin plads! De efterfølgende tre dage blev der lagt lys og lyd ind, og penslerne dansede en sidste gang en munter menuet, mens MC-Rider organiserede større marksten, som blev anbragt omkring den. Psismophyden var født!
Om natten lyste øjnene rødt og næseborene glødede orange. Når man ringede på døren snakkede den.

Reaktioner:
Det blev første skoledag. Skolebusserne landede, sammen med forældrebiler. Der var kødrand foran huset. Den lokale dagspresse dukkede op, omtalen blev refereret i mange andre aviser. Yderpunkterne var en avis i Nordnorge og i Sydafrika.
Turistbusser lagde ruten om, standsede et øjeblik for at beundre. Det blev til mange besøg af elever, som ringede på: ”Må vi godt ringe på og høre den snakke?” Den blev af St. Merløses borgere vist frem for og afprøvet af deres måbende gæster.
Hvad sagde den så? Nogen gange afleverede den en besked: ”Bo er først hjemme klokken fem!” andre gange: ”Goddag, goddag, tag hatten af. Ved juletid sang den uopfordret julens vemodige sange. Tit stod den med lys i hovedet til ud på de små timer.
Min favorithistorie: En sen nattetime var jeg oppe i et nødvendigt ærinde og kiggede bagefter ud fra første sal. En meget beruset fremmed slingrede ned af gaden. Ud foran huset blev han trængende og vadede ind i haven. Lænede sit trætte hoved op af forbenet og begyndte at tisse. Nu for jeg ned og slog en mikrofon til, tændte lys i dyret og brølede: ”Lad dog være med det, for ellers så tisser jeg på dig, og så bliver du sgu våd!” Den stakkels fyr gjorde sig ikke færdig. Han løb!
I 1982 flyttede anjoe ind, hun erklærede: ”Psismophyden er en dame og hun hedder Sismo.” Og sådan blev det.
I 1984 blev vi gift og gav hinanden en dejlig schæferhvalp, Brylle, i bryllupsgave. Herefter var vi nødt til at slå Sismos talegaver fra. En hund alene hjemme kan ikke klare, at nogen ringer mange gange i træk på døren, men selvfølgelig fik hun lov til at snakke ved festlige lejligheder.

Afslutning:
Vi flyttede år 2000 til Lolland og var enige om at Sismo skulle blive i byen. Ib, som havde været en uvurderlig hjælp, boede lokalt, tog hende over. Nu er hun desværre gået til de himmelske sure tæer og underholder med garanti sine mange undrende kolleger med hendes oplevelser i St. Merløse. Ære være Sismos minde!

SIDSTE NYT

En dag her i år 2015 dukkede en mail op fra Niels Olsen, en af mine gamle elever. Han skrev: "Sismo bor nu på Birkegårdsvej 39, 4370 Store Merløse!" Kort efter fik jeg billeder af den gamle. Da hun, som fortalt kan tale, tror jeg hun synger den gamle vise: "Det eneste jeg ønsker mig er et nyt gebis, et nyt gebis...." Og mens jeg husker det: "Tusind Tak, Niels!

Petunia er i "ABC i ord og bilder" nu kommet til bogstavet P. I Den Danske Retskrivningsordbog er der 3479, men mit valg Psismophyde findes ikke i opslagsværket.

Klik her for at se andre bloggeres forslag.
Klik her for at besøge resten af min blog.

God weekend/helg til jer alle.