Midnatstimen var inde.
De var alene mand og kvinde.
Levende lys, bare to,
romantisk fred og ro!
Men snart begyndte sofaen kraftigt at gynge,
og de to hørte amorinerne elskovssange synge.
Pludselig hørte de endnu en stemme:
”JuUuHuUuuu, nu er jeg hjemme!”
De var alene mand og kvinde.
Levende lys, bare to,
romantisk fred og ro!
Men snart begyndte sofaen kraftigt at gynge,
og de to hørte amorinerne elskovssange synge.
Pludselig hørte de endnu en stemme:
”JuUuHuUuuu, nu er jeg hjemme!”
Otto Brandenburg!
SvarSletHaha, det var meget uheldigt, Rimkoger - det var måske en oplevelse af dine egne ;O)
SvarSletHavde hun glemt at fortælle ham, at hun havde børn ? ;-)
SvarSletRasmine - Du kan dine klassikere...
SvarSletMadame - Mind mig ikke om det :-)
SvarSletTine - HA, HA... Den version har jeg aldrig tænkt på. TAK :-)
SvarSletUha, alle forældres mareridt. Og børns?
SvarSlet