695

Lille Lise var med mor hos Autodoktoren Emil,
som satte nye vinduesviskere på morens dyttedytbil.
Hjemme forklarede hun sin kæreste, som hed Mads:
”Ved du hvad, jeg går rundt og tror,
nemlig at parkeringsvagten bliver glad for mor,
for nu har hans bøder fået en fin ny holdeplads!”

Erindring:
Mens jeg læste på Blågård Seminarium, pjækkede jeg en dag og løftede tommelfingeren for at besøge Louisiana Museum. Heldet tilsmilede mig, jeg blev samlet op af en stor amerikansk flyder ført af en flink råtjekket Hellerupfrue og hendes femårige søn. Vi drønede ud af Strandvejen med 80-90 i timen, max hastighed 50.
Pludselig lød politiets sirene, og en stor motorcykelbetjent viftede hende ind til siden, vi steg ud alle tre. ”Sig mig ved De ikke, at her er hastighedsbegrænsning?” Hun fandt det mest indsmigrende sexede charmerende lillepigesmil frem: ”Nej, det er da ikke rigtigt. Det er jeg forfærdelig ked af. Det var jeg slet ikke klar over!” Han var tæt på at falde for hormonbombardementet; men misteltenen var ikke taget i ed, nemlig hendes søn: ”Det ved du da godt mor, for det sagde ham politibetjenten også til dig i går!” Så kom bødeblokken frem….

PS Er du træt af parkeringsbøder, vil jeg snarest give dig et råd, så du ikke får flere!

4 kommentarer:

  1. :-)

    Man plejer jo at sige: "At fra børn og fulde folk skal man hører sandhenden".

    Det var meget, at du ikke påstod, at det var dig, der førte bilen.

    SvarSlet
  2. Rimkoger - du tomlede jo siden som
    julemand-;

    http://www.funnies.com/couple.html

    uden P-bøde, det er ganske vist:-)

    SvarSlet
  3. Tine - Ja, de børn. Og nej, da det gik galt ville jeg aldrig låne historien.

    SvarSlet
  4. Søren - Ja, hvad man i ungdommen nemmer, man ej i alderdommen glemmer. Tak for linket.

    SvarSlet

Kære gæst
Hvis du ikke har nogen blog og vil skrive en hilsen,
gør du følgende:
1. Skriv først din hilsen og underskriv med dit navn.
2. Klik på feltet Kommenter som.
3. Vælg herefter Anonym.
4. Klik på Send kommentar.

Og så siger jeg tak mange 1000 gange :-)