1352

04-05-2011

4. maj 1945 om aftenen:

Jeg var fire år og var lagt i seng som en pæn og artig lille dreng og sov min søde søvn. Pludselig blev jeg revet ud af Morfeus arme: Mor og storebror larmede inde fra stuen. Radioen var skruet helt op.

Det måtte undersøges, altså stod jeg op. Stuen var kaos. Mørklægningsgardinerne var hevet ned og revet i stykker. I den lille stue brændte mange stearinlys i vinduerne, og storebror hængte dannebrogsguirlander op i vindueskarmen. Efter lidt overvejelser konkluderede og spurgte jeg: ”Er det juleaften?”

Senere samme år:

Mor var i gang med hovedrengøring. Madrasserne var båret ned i gården og blev banket grundigt igennem af tæppebankeren.

Jeg kiggede grundigt på begge sider af madrasserne: ”Mor er det feltmadrasser??” og gav selv svaret. ”Nåh nej, der er jo ikke noget hår, man kan klippe af!” -- Mor sendte historien ind til Hjemmet, som kvitterede med 25 kroner.

Feltmadras var en hånlig betegnelse for kvinder, som under besættelsen kom sammen med tyske soldater. Det var ligegyldigt, om det var kærlighed eller prostitution.

Efter befrielsen blev en del danskere åh så forfærdelig modige og hævnede sig ved at klippe håret af de slemme feltmadrasser…. Føj for katten.