07-12-2011

JULEGODGØRENHED


Min allerdybeste respekt for de velgørende organisationer (ingen nævnt, ingen glemt), som i denne søde juletid forsøder tilværelsen for hårdt trængte fattige familier.
Mit barndomshjem i Kalundborg var fattigt. Min mor, som var invalid, var alene med mig og min ti år ældre storebror. Farmand skred kort efter min fødsel og blev løjet død. Jeg fandt først ud af sandheden, da min mor døde.....

I byen trivedes flere former for julegodgørenhed. Hos Frellsens Hær kunne man søge om julepakker. Mor gjorde det aldrig, hun var for stolt.
Kommunen stod for uddelingen gavekort fra det lokale svineslagteri. Her kunne to dage før jul fattige familier og pensionister hente tre kilo gratis stegeben. Dem hentede vi.

Så var der de tre gratier. Det var tre overklassefruer, som hver jul pakkede nogle mindre pakker med lidt julefornødenheder. Og så drog de ud til de værdigt trængende.
Fint nok. De forventede at blive inviteret ind. OK. Men ikke fint nok at de herefter startede et veritabelt dybdeborende og snagende forhør af den stakkels hjemmegående husmor (Det var de fleste kvinder på det tidspunkt.)
Et enkelt sted fik ofret nok. Hun bad dem om at gå. Hun og familien ville hellere sulte end modtage deres gave.... Dyb forargelse hos veninderne, men mon ikke det kun var til gratierne vendte ryggen til??
Vi blev aldrig udsat for deres besøg.


Men alligevel mødte vi julegodgørenheden. En eftermiddag ringede det på døren. Udenfor stod bybudet fra Peter Skafte, byens storkøbmand, hvor vi normalt ikke handlede.
Han afleverede en flot julekasse: Flæskesteg, ris, slik, kaffe og meget andet. Min mor var dybt overrasket: ”Det må være en fejl. De varer har jeg ikke bestilt."  Bybudet svarede: ”Jamen, det er til Dem,” og viste følgesedlen. Der stod mors navn, adresse og BETALT. Mor takkede temmelig forvirret. I kassen lå en kuvert med et kort. Glædelig jul stod der, ingen underskrift.
Næste jul gentog seancen sig og den næste igen. Så fattede hun mistanke. Da hun var hos vores læge, Dr. Ivar Christensen, takkede hun for julegaven. ”Hvorfor tror De, at det er mig?” - ”Jeg gættede!” Da min mor var aftvunget et tavshedsløfte,  tilstod han. Før hver jul aftalte han helt privat og under fire øjne med føromtalte købmand, at x antal familier skulle have en julepakke. Ingen blandt personalet måtte få at vide, at han var giveren.
Han levede op til ordene: ”Du skal ikke lade din venstre hånd vide, hvad den højre gør!”

Måske er det på grund af min fattige barndom, at jeg aldrig har brudt mig om det efterfølgende uddrag af Peters Jul:


Herunder ser du den fattige Rasmus og Peter.
Man må da håbe, at Rasmus har en lillebror, som kan passe trøjen.

Resten af året måtte den fattige Rasmus uden tvivl sejle i sin egen sø.

7 kommentarer:

  1. Der er både god og dårlig -gørenhed.. I var heldige at blive ramt af den gode af slagsen.. :-)
    Hav en god dag.

    SvarSlet
  2. Takk for din nydelige og tankevekkende historie.
    Takk for at du minner meg på at det finnes gode mennesker (og at dårlige mennesker ikke er verdt å tenke på)!
    Det er vondt for barn å mangle nødvendigheter, men jeg er sikker på at de gode tingene og de gode menneskene du opplevde har gjort deg til en vakker sjel!
    Det merkes på dine rimerier!
    Vi må prøve å stoppe opp i disse stressende(og overkonsumerende)tider, og heller gi litt menneskelighet, det er det vi alle ønsker oss!Innerst!

    SvarSlet
  3. En dejlig historie om velgørenhed på flere måder...;D

    SvarSlet
  4. Det var utrolig smukt af lægen.

    Egentlig synes jeg ikke, at det værste er, at Rasmus nok må sejle sin egen sø resten af året. Det, der altid har generet mig mest, er "min ældste trøje".

    SvarSlet
  5. Tak for et indblik i hvem du er og hvad du kommer af. Jeg får en grim smag i munden, når det man kan give andre er de rester, man har i stedet for at dele det hele med hinanden.
    Dit indlæg vil mærke min dag og det glæder mig.
    Klem og have en dejlig dag i dag!

    SvarSlet
  6. Inge - Mon ikke den dårlige godgørenhed, kan kaldes selvgodgørenhed?

    Marianne - Tak for roserne.

    Rejen - Tak, helt enig.

    Rasmine - Din kommentar om Rasmus inspirerede til at bringe et billede af Peter & Rasmus.

    Mette B - Hvor er jeg enig med dig.

    SvarSlet
  7. Sikken en dejlig historie fra det virkelige liv. Jeg læste d.d., at det nok var svært for folk at donere penge til trængende denne jul, efter den "fattige" familie fra sydsjælland er blevet eksponeret i fjernsynet...trist trist. Tak for et indblik i hvordan det også kan være. En dejlig aften til jer ;-)

    SvarSlet

Kære gæst
Hvis du ikke har nogen blog og vil skrive en hilsen,
gør du følgende:
1. Skriv først din hilsen og underskriv med dit navn.
2. Klik på feltet Kommenter som.
3. Vælg herefter Anonym.
4. Klik på Send kommentar.

Og så siger jeg tak mange 1000 gange :-)