07-12-2011
JULEGODGØRENHED
Min allerdybeste respekt for de velgørende organisationer (ingen nævnt, ingen
glemt), som i denne søde juletid forsøder tilværelsen for hårdt
trængte fattige familier.
Mit
barndomshjem i Kalundborg var fattigt. Min mor, som var invalid, var
alene med mig og min ti år ældre storebror. Farmand skred kort
efter min fødsel og blev løjet død. Jeg fandt først ud af sandheden, da
min mor døde.....
I
byen trivedes flere former for julegodgørenhed. Hos Frellsens Hær
kunne man søge om julepakker. Mor gjorde det aldrig, hun var for
stolt.
Kommunen
stod for uddelingen gavekort fra det lokale svineslagteri. Her kunne
to dage før jul fattige familier og pensionister hente tre kilo
gratis stegeben. Dem hentede vi.
Så
var der de tre gratier. Det var tre overklassefruer, som hver jul
pakkede nogle mindre pakker med lidt julefornødenheder. Og så drog
de ud til de værdigt trængende.
Fint
nok. De forventede at blive inviteret ind. OK. Men ikke fint nok at
de herefter startede et veritabelt dybdeborende og snagende forhør
af den stakkels hjemmegående husmor (Det var de fleste kvinder på
det tidspunkt.)
Et
enkelt sted fik ofret nok. Hun bad dem om at gå. Hun og familien
ville hellere sulte end modtage deres gave.... Dyb forargelse hos veninderne, men mon ikke det kun var til gratierne vendte ryggen til??
Vi blev aldrig udsat for deres besøg.
Men alligevel mødte vi julegodgørenheden. En eftermiddag ringede det på døren. Udenfor stod bybudet fra Peter Skafte, byens storkøbmand, hvor vi normalt ikke handlede.
Han
afleverede en flot julekasse: Flæskesteg, ris, slik, kaffe og meget
andet. Min mor var dybt overrasket: ”Det må være en fejl. De varer
har jeg ikke bestilt." Bybudet svarede: ”Jamen, det er til Dem,”
og viste følgesedlen. Der stod mors navn, adresse og BETALT. Mor
takkede temmelig forvirret. I kassen lå en kuvert med et kort.
Glædelig jul stod der, ingen underskrift.
Næste
jul gentog seancen sig og den næste igen. Så fattede hun mistanke.
Da hun var hos vores læge, Dr. Ivar Christensen, takkede hun for
julegaven. ”Hvorfor tror De, at det er mig?” - ”Jeg gættede!” Da min mor var aftvunget et tavshedsløfte, tilstod han. Før hver jul aftalte
han helt privat og under fire øjne med føromtalte købmand, at x antal familier skulle
have en julepakke. Ingen blandt personalet måtte få at vide, at han
var giveren.
Han
levede op til ordene: ”Du skal ikke lade din venstre hånd vide,
hvad den højre gør!”
Måske
er det på grund af min fattige barndom, at jeg aldrig har brudt mig
om det efterfølgende uddrag af Peters Jul:
Herunder ser du den fattige Rasmus og Peter.
Man må da håbe, at Rasmus har en lillebror, som kan passe trøjen.
Resten
af året måtte den fattige Rasmus uden tvivl sejle i sin egen sø.
Der er både god og dårlig -gørenhed.. I var heldige at blive ramt af den gode af slagsen.. :-)
SvarSletHav en god dag.
Takk for din nydelige og tankevekkende historie.
SvarSletTakk for at du minner meg på at det finnes gode mennesker (og at dårlige mennesker ikke er verdt å tenke på)!
Det er vondt for barn å mangle nødvendigheter, men jeg er sikker på at de gode tingene og de gode menneskene du opplevde har gjort deg til en vakker sjel!
Det merkes på dine rimerier!
Vi må prøve å stoppe opp i disse stressende(og overkonsumerende)tider, og heller gi litt menneskelighet, det er det vi alle ønsker oss!Innerst!
En dejlig historie om velgørenhed på flere måder...;D
SvarSletDet var utrolig smukt af lægen.
SvarSletEgentlig synes jeg ikke, at det værste er, at Rasmus nok må sejle sin egen sø resten af året. Det, der altid har generet mig mest, er "min ældste trøje".
Tak for et indblik i hvem du er og hvad du kommer af. Jeg får en grim smag i munden, når det man kan give andre er de rester, man har i stedet for at dele det hele med hinanden.
SvarSletDit indlæg vil mærke min dag og det glæder mig.
Klem og have en dejlig dag i dag!
Inge - Mon ikke den dårlige godgørenhed, kan kaldes selvgodgørenhed?
SvarSletMarianne - Tak for roserne.
Rejen - Tak, helt enig.
Rasmine - Din kommentar om Rasmus inspirerede til at bringe et billede af Peter & Rasmus.
Mette B - Hvor er jeg enig med dig.
Sikken en dejlig historie fra det virkelige liv. Jeg læste d.d., at det nok var svært for folk at donere penge til trængende denne jul, efter den "fattige" familie fra sydsjælland er blevet eksponeret i fjernsynet...trist trist. Tak for et indblik i hvordan det også kan være. En dejlig aften til jer ;-)
SvarSlet