1995 TÆT PÅ JUBILÆUM

11-07-2014

Stakkels Knud var alene hjemme,
støvsugede og fik et chok han aldrig vil glemme.
Kiggede på Superstøvsugeren og fik sære lyster:
Godt nok havde den ikke bryster,
men den havde, hvad der behøves,
så nu skulle den fandeme prøves.
Timer senere kom hjem hans frue
helt alene stod støvsugeren sugende i deres stue.
Fra dens dyb lød en fortvivlet stemme:
Det er mig Knud!
Jeg er herinde. Luk mig ud!”


 INDBYGGET FORÆLDELSESFAKTOR:
Vi havde købt en OBH HERA støvsuger. Da garantien var udløbet, kollapsede teleskoprøret. Når vi støvsugede, blev røret halvt så langt. Gafa-tape løste problemet. Så knækkede slangen ved næbbet til røret. Gafa-tape igen. En måned senere knækkede slangen i den anden ende, Tape på ny. 
Nu fik det ene hjul nøkker og forlod støvsugeren. Her duede tapen ikke, men en skrue bragte flygtningen tilbage på rette plads.
HERAen fik nye nøkker. Slangen blev blød og bukkede nemt, så støvsugning blev umulig. Denne gang kom hjælpen fra stive plaststrimler (kabelbindere) + gode gamle GAFA.
Nu nægtede den at starte via kontakten, så i en periode blev den startet fra en stikkontakt.
En morgen blev Hera mopset: "Jeg gider ikke!" Så gik jeg amok, flåede den indbyggede kontakt ud, og kortsluttede den. HIP HIP HURRA. Nu fungerede den og nullermænd, mider og andet skidt forsvandt i dens forslugne dyb!
Men ak og ve: Hvor længe var Adam i Paris, eller var det Paradis?? 
I går morges afgik den endelig ved døden. Så var det FARVEL & IKKE TAK...
I næste uge ankommer en ny støvsuger til Postbutikken i Maribo, og den evige krig mod snavset bliver genoptaget, men hvis du tror, det er en OBH støvsuger, ja  så tror du galt.....

2 kommentarer:

  1. Jeg blev ked af det, da min nye støvsuger pludselig lød forkert, som om den var en sporvogn af de gode gamle Thrige konstruktioner, men desværre var den ikke så solid som disse evigtunge sporvogne og holdt op med at fungere efter ganske få minutter.

    Ja, jeg skrev min nye støvsuger - men da jeg tænkte mig om, gik det op for mig at den var 26 år gammel! :)

    God week-end ønskes!

    SvarSlet
  2. SIC TRANSIT GLORIA MUNDI - Nyd livet og weekenden :-)

    SvarSlet

Kære gæst
Hvis du ikke har nogen blog og vil skrive en hilsen,
gør du følgende:
1. Skriv først din hilsen og underskriv med dit navn.
2. Klik på feltet Kommenter som.
3. Vælg herefter Anonym.
4. Klik på Send kommentar.

Og så siger jeg tak mange 1000 gange :-)