22-07-2014
Ud
af sin stue gik Hr. Mads,
gik
ud på husets eneste das,
trak
ned og satte sig på plads.
Nu
sku' der fan'eme drikkes mange glas.
Hvorfor
sad han dog med rumpen bar?
Grunden
er da indlysende klar:
En
dag drak den gode Hr. Mads
uden
at være gået på das.
Og
tænk helt uden varsel, desværre,
i
bukserne tømte sig hans blære!
Vores nabo Poul forærede mig en dag "Notesblok for lokumsdigtere. Han opfordrede mig til at lave et latrinært digt. Det blev til det, som du kan se ovenover.
Kan du finde kighullet i lokummets bagvæg. Det blev lavet af et par anatomiinteresserede børn, som senere begyndte og gennemførte med succes medicinstudiet.... Hvad man i barndommen nemmer...
I barndommens Kalundborg lå der en søbadeanstalt. En række omklædningskabiner hos mændene stødte op til kvindernes. De var meget attraktive for os halvstore drenge: I væggene var der boret mange huller, men desværre var der to vægge, så synsfeltet var stærkt begrænset, dermed var det umuligt at udvide sit kendskab til den kvindelige anatomi. ØØØØVV.
Nydelig tegning af institut for anatomiske studier! Det er egentlig tankevækkende, at vi er nødt til at skjule så meget. Min barndoms rare dame Fru Jensen fortalte at hun i sin barndom havde oplevet at "Das" var indrettet til flere personer ad gangen. Så havde man jo nogen at snakke med. Formentlig har man også grinet lidt ad dårlig mave og store udladninger, men det er jo forbløffende så godt de tkan fungere, når man er ung og rask :)
SvarSletGrin. Mens Burmeister og Wain endnu eksisterede var der i tidernes morgen et kilometer langt gammeldags lokum, hvor en stadig strøm af vand skyllede diverse visitkort ud. Når lærlinge så, at en plageånd blandt svendene tog plads, lavede dit et lille skib med en last af brændende olievædet twist, og sendte den af sted. Skibet blev sendt af sted med strømmen, og snart efter lettede de trængende sig- Underligt ikke??
SvarSlet