Snerpede sjæle bør ej læse efterfølgende:

I går flød anjoe og jeg ud foran flimmeren, nemlig vores megastore 17 tommers computerskærm. På et tidspunkt så vi den herlige filmkomedie: ”Det er mig, der snakker!”
Bagefter tænkte jeg på startscenen, hvor de små spermatozoer jagtede ægget. Tankerne gled på langflugt til tiden hvor Karius og Baktus så dagens lys, vist nok i 50’erne (ret mig evt.). De to sympativækkende bakterieditter blev hurtigt gjort til deltagere i en oralt orienteret sjofert.
Alt dette udløste et tankespind, se bare her:

Til det store løb hver en lille spermatozoer gjorde sig klar.
Den som først ægget kunne finde,
var den eneste som kunne vinde.
Præmien var den store lykke, nemlig den at blive far.
Og mens vinderen brød ud i foreningens jubelsang
var hans brødre dømt til død og undergang!
”På pladserne. Færdige. START.”
Af sted det gik i susende fart.
Fremme var man ved målet snart,
Og så begyndte man at lede
og snart angstens sved at svede,
for ægget, den eftertragtede kvinde,
var helt umuligt og intetsteds at finde.
Tre lokale stod måbende og så på.
Den ene spurgte: ” Karius og Baktus, kan I det her forstå!”

9 kommentarer:

  1. Ajj, hvor en herlig Blog jeg lige faldt over. Den vil jeg nok lige følge lidt med på ;-)

    SvarSlet
  2. karin - Goddag og rigtig hjertelig velkommen - kig endelig snart ind igen og tag gerne gæster med :-)

    SvarSlet
  3. Altså både illustration og tog baktus. ekst er genial og jeg er ikke sart :-) Og hvem husker ikke karius og baktus jeg hørte den hver dag på rejsegrammofonen i en indspilning med Dirch og ove Sprogø - det var bare så godt....Og nu i en opdateret version. Tusind tak

    SvarSlet
  4. Kære Rimkoger!
    Jeg synes den er sød og ganske basal for al liv!
    Jeg synes også at dine tegninger bliver rigtig flotte efter at du er begyndt at farvelægge dem. Jeg forestiller mg at nogle af dem kunne tåle en meget større format.

    SvarSlet
  5. Det evindelige eksistentialistiske dilemma når man børster tænder på fruen.
    Bang bang, glade soldater råber halløj i stuen.

    SvarSlet
  6. Selv på min ferie må jeg lure med.. og ja med et andet syn når ungerne vil se karius og baktus ;O)

    SvarSlet
  7. shabby-marianne - tak for dine søde ord, mon ikke dine forældre efterhånden hadede at høre: "Vi vil ha' wienerbrød!"

    billedmager - naturligvis - og tak.

    michael - velkommen på bloggen. Den specielle form for tandbørstning minder mig om en urgammel vittighed: To medicinstuderende kigger i mikroskobet på en gang nyproduceret sæd. Ung og smuk jurastuderende kvinde spørger: "Hva' er det??" -- "oh, det er bare en spytprøve!" Hun kigger og fascineres. Lidt efter kommer medicinprofessoren forbi. Hun fortæller om spyttet, hab kigger, og idet han går videre siger han: "Unge dame, De bør være mere grundig med tandbørstningen!"

    dalgas - - din slags vindueskiggere har jeg sørme ikke noget imod!!
    Nyd din ferie og gør nu, som min gamle mor altid sagde: "Opfør dig ordentligt!"

    SvarSlet
  8. Rimkoger, jeg synes du skulle introducere din hjertenskær for scrapbooking, du har sikkert nogle børn og børnebørn, hun kunne scrappe og få lavet flotte albums om eller til ...
    og imens har du fred til at lave nogle sjove rim/indlæg, som vi andre har glæde af indimellem scrapningen !!
    Karius og Baktus, tja hvem af en vis alder husker ikke dem !?

    SvarSlet
  9. Dav dorit og velkommen. Tak for forslaget om fruebeskæftigelsen, måske forsøger vi os en dag begge to. Indtil da går det fint uden at genere hinanden.
    Hvad du og andre ikke kan vide. Børn har vi ingen af. Vi mødt hinanden forholdvis sent i livet og fravalgte at berige verden med små einsteiner og rembranter!!
    Jeg vil selvfølgelig fortsætte med mine litterære udgydelser. Jeg kan nemlig ikke lade være!!

    SvarSlet

Kære gæst
Hvis du ikke har nogen blog og vil skrive en hilsen,
gør du følgende:
1. Skriv først din hilsen og underskriv med dit navn.
2. Klik på feltet Kommenter som.
3. Vælg herefter Anonym.
4. Klik på Send kommentar.

Og så siger jeg tak mange 1000 gange :-)