I tidernes morgen Vorherre gik ud i Edens Have,
I hver hånd havde han en gave,
dem skulle Adam og Eva have:
”Mine kære børn, af gaver har jeg to, én til jer hver.
Den ene gør tisseriet nemmere, især.
Med den kan man tisse og stå,
men man kan også tisse og gå!”
”Den gave skal være min!”
skreg Adam. ”Den gave er oh så fin.”
Med den kan jeg, som de andre hanner. markere mig.
Oh sødeste Eva, den gave er slet ikke noget for dig!”
Vorherre blinkede listeligt til Eva,
og Eva lod klogelig Adam ta’,
hvad Adam ville ha’.
Så fik Eva gaven den anden,
og det var som bekendt forstanden.
I hver hånd havde han en gave,
dem skulle Adam og Eva have:
”Mine kære børn, af gaver har jeg to, én til jer hver.
Den ene gør tisseriet nemmere, især.
Med den kan man tisse og stå,
men man kan også tisse og gå!”
”Den gave skal være min!”
skreg Adam. ”Den gave er oh så fin.”
Med den kan jeg, som de andre hanner. markere mig.
Oh sødeste Eva, den gave er slet ikke noget for dig!”
Vorherre blinkede listeligt til Eva,
og Eva lod klogelig Adam ta’,
hvad Adam ville ha’.
Så fik Eva gaven den anden,
og det var som bekendt forstanden.
Foranlediget af Rasmines sidste kommentar til gårsdagens indlæg har jeg set mig nødsaget til at bringe ovenstående, selv om det tidligere har været bragt her på bloggen!
:-D)))
SvarSletHvad var anledningen dengang?
Rasmine -
SvarSletFor Fanden,
det husker jeg ikke,
for jeg er jo manden
og ikke den,
som fik forstanden!
Du er nok i hopla!
SvarSletHaha, Rimkoger, ja du er nok rigtig i hopla :o)
SvarSlet