335


I tidernes morgen Vorherre gik ud i Edens Have,
I hver hånd havde han en gave,
dem skulle Adam og Eva have:
”Mine kære børn, af gaver har jeg to, én til jer hver.
Den ene gør tisseriet nemmere, især.
Med den kan man tisse og stå,
men man kan også tisse og gå!”
”Den gave skal være min!”
skreg Adam. ”Den gave er oh så fin.”
Med den kan jeg, som de andre hanner. markere mig.
Oh sødeste Eva, den gave er slet ikke noget for dig!”
Vorherre blinkede listeligt til Eva,
og Eva lod klogelig Adam ta’,
hvad Adam ville ha’.
Så fik Eva gaven den anden,
og det var som bekendt forstanden.

Foranlediget af Rasmines sidste kommentar til gårsdagens indlæg har jeg set mig nødsaget til at bringe ovenstående, selv om det tidligere har været bragt her på bloggen!

4 kommentarer:

  1. :-D)))

    Hvad var anledningen dengang?

    SvarSlet
  2. Rasmine -
    For Fanden,
    det husker jeg ikke,
    for jeg er jo manden
    og ikke den,
    som fik forstanden!

    SvarSlet
  3. Du er nok i hopla!

    SvarSlet
  4. Haha, Rimkoger, ja du er nok rigtig i hopla :o)

    SvarSlet

Kære gæst
Hvis du ikke har nogen blog og vil skrive en hilsen,
gør du følgende:
1. Skriv først din hilsen og underskriv med dit navn.
2. Klik på feltet Kommenter som.
3. Vælg herefter Anonym.
4. Klik på Send kommentar.

Og så siger jeg tak mange 1000 gange :-)