Viser opslag med etiketten Tirsdagens. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Tirsdagens. Vis alle opslag

1954

12-11-2013

Tirsdagstema: Indretning/Interiør

Ham der biografens billettør,
kaldte sig Carlo de Charmør,
kærlighedens uimodståelige domptør,
datede dejlige Dorthe, byens damefrisør.
”Kom med hjem i mit lækre interiør,
så vil du opleve byens bedste inseminør!”
Men Dorthe fandt Carlo yderst inferiør
og bekendte derfor kulør:
”Du er simpelthen kugleskør,
en sand egocentreret ambassadør!”
Så skred Dorthe fra en skuffet domptør,
gik hjem og smækkede med sin gadedør!

1948

28-10-2013

Mandagstema #98: Tid
Tirsdagstema: Grå


VAGTSKIFTE:
Sommertiden gik.
Vintertiden kom.
Farvernes tid gik.
Grå tid kom.

1944

22-10-2013

Tirsdagstema: Motion 

Lægen formanede: ”Rimkoger, du har en dårlig kondition,
selvfølgelig er det fordi, du får slet ingen motion!”
Sludder og vrøvl, for at sige det kort:
Jeg dyrker da flittigt - RITTERSPORT!”

Klik her for at besøge Tirsdagstema.

1937

15-10-2016

Tirsdagstema: Reflekterer.

Af dage er der mange slags,
et par stykker jeg bringer straks:
Hestens dag og kattens dag.
Mors dag og fars dag,
ingen datters dag men søndag.
Og i dag er det sørme håndvaskeriets dag!
Tænk engang den kendte politiker S. Jasker
er kåret som årets bedste håndvasker.

Hvem har du som kandidat til den ærefulde titel?

 Billedet er stjålet fra Nettips.dk

Klik her og besøg Tirsdagstema.

1933

08-10-2013

 Tirsdagstema: Tyst/Stilhed

Er du træt af at høre om Verdens sult og nød,
al mulig elendighed, sygdom samt død
både i det nære og i det fjerne?
Trænger du til stilhed, fred og ro i din hjerne,
så anbefaler Firmaet Intolerant gerne:
Det mentale høreværn.

1915

03-09-2013

Tirsdagstema: Rørelse/bevægelse
Julen står for døren.

Julemanden Julius bukkede under for stress,
tilmed dybt alvorligt posttraumatisk julestress.
Desperat trak han frem sin gode kane,
spændte for Rudolf og kroens gamle vejrhane.

Snart efter var de fløjet,
destination Langtbortivorte,
hvor hver indbygger kun bærer en stumpet skjorte,
hvilket vil sige de går rundt med rumpen bar.

Rudolf og vejrhanen drikker saftevand,
de drikker den af lyserød plastikspand,
mens julemanden ryger på cigar.
I dag er han afstresset og velfornøjet,
for i Langtbortivorte er julen bandlyst og borte.

Julius på stranden i Langtbortivorte.
Lånt fra samvirke.dk.

 

1907

06-08-2013

Tirsdagstema: Væske
Copyright: Morten Ingemann - Manipuleret af mig.

På søens ferske vand
i en båd sidder to mand,
og de har mange kolde øller i snor,
som en efter en blev hevet om bord:
Konrad tænk, hvis øl pludselig erstattede søens vand!”
Tåbelig tanke din åndssvage ged,
for så måtte vi jo pisse i båden ned.”


 

1586

11-06-2013

Tirsdagstema: Indhold


Indholdet er skjult!” sagde Palle Møller,
da han så de mange dåseøller,
som stod side om side på stribe
næsten fra Maribo og helt til Ribe.
"Mon smagen nu også er helt ens i dem alle?
Det kræver en grundig analyse, ikke også gamle Palle?"

I videnskabens navn han var ej sen til dem alle at gribe,
bar dem hjem og delte hver og en med Frøken Pia Bech.
De drak og drak til den allersidste øl var væk.
Ingen af de to kunne nu slet ikke holde balancen,
faldt om og blev kørt til hospitalet i BaBu-ambulancen!

1579

04-06-2013

Tirsdagstema: Högljudd/Højlydt

I natten lød så højt et skingert rædselsskrig,
var der mon sket et mord eller udbrudt krig?
Skriget overdøvede totalt politiets sirene,
og det kom fra husets frue fru Irene:
Lille mand kom straks og myrd den mus,
som jager mig igennem vores lille hus!”

1875

28-05-2013

Tirsdagstema: Varning/Advarsel
 
Hør her min gode pastor Klaus Kvale,
ja undskyld, at jeg spø'r,
når jeg engang går hen og dør:
Hvordan får jeg i jakken plads til mine vinger?”
Det er ikke dit problem Rasmus Ringer,
men i dine bukser at få plads til din hale!”


Advarsel du sjæl: Dit syndige liv straffes efter døden.
 


1870

21-05-2013

Tirsdagstema: Vækster

"Goddag min bedste hr. Gartner.
Fem kilo kartofler til mig og min partner.
Endelig ingen store, kun de små.
Jeg er nemlig ude at gå
og så må de ikke være for tunge at bære på!"


1867

14-05-2013


Tirsdagstema: Akut

Her sidder jeg på den bare.
Et akut behov som ej er til at klare.
Jeg må erkende filosoffens ord:
"Mennesket har glæder uden tal,
den største af dem alle er,
at have papir når man skal.

1860

30-04-2013

Tirsdagstema:Ild



Smaskforelskede Dragon Drage
gjorde stormende kur
til den lille Kraka Krage
og det i hendes jomfrubur.

Han holdt en flammende tale
og udtrykte sin kærlighed,
stor og brændende hed,
men ak det var just det gale,
for han valgte vist de forkerte ord,
så nu står han tiltalt for brandstiftelse og mord!


1857

23-04-2013

Tirsdagstema: Krumig/Krumt


Engang for længe siden
faktisk langt tilbage i tiden
tæt på byen Hedenold
boede så ondskabsfuld en trold,
som forresten hed Karolus Knold.

En dag fik den modbydelige skid
lyst til et grillstegt gedekid.
Med en selvglad mine
stjal et fra Mads Gedebuk og Madsine.

Men så gik Mads Gedebuk amok,
og gav Karolus Knold et ordentlig gok,
så han røg langt væk fra Hedenold
og landede fanden i vold.
Her går han rundt og ømmer sig,
langt mere end det sømmer sig.

1856

16-04-2013

Tirsdagstema: Mennesker


 I dag er det dronning Margrethes fødselsdag.
Jeg siger tillykke.

Tingelingelater,
marcherende livgardesoldater
foran slottet hvor dronningen bor.
Mange mennesker på paraden står og glor.
Pludselig jubler verdens allerstolteste mor:
"Se der går min søn,
er han ikke bare gudeskøn.
Det er pinligt, men jeg må få det sagt:
Han er den eneste af dem alle, som går i takt!"

1824

19-02-2013

TirsdagsTema: Lilla
 

Efter mange år mødtes to gamle hjerteveninder
og udvekslede nostalgiske, søde ungdomsminder.
Nu kom tiden til betroelser mellem disse to kvinder:
"Søde Elvira, se de to mænd, som går side og side,
en dyb hemmelighed du nu skal få at vide.
Jeg er gift med ham den lille grimme, desværre,
Mens med ham den flotte har jeg en heftig affære!"
"Søde Theodora, du er som altid en led madamme,
jeg skulle netop til at betro dig det samme!"

1798

20-11-2012

Tirsdagstema: Sovplats/seng

Et lovforslag blev stillet af sundhedsminister Klaus Klenge:
”Forbyd med omgående virkning enhver brug af senge!”
Før du erklærer manden for skingrende skør,
så tag lige på hans logiske argument at hør:
”Det er som bekendt i sengene, at de fleste mennesker dør!”


1795

23-10-2012

Tirsdagstema: Svar

En dag kom et brev.
Et længe med længsel ventet brev.
Febrilsk flåede jeg det op,
læste, hjertet næsten sagde stop.
Gid FANDEN havde den, der skrev!!

1791

1791

Tirsdagstema: Fantasi

Ovenover ser du en si. 
Jeg ved ikke, hvad den hedder på svensk og norsk.

1780

18-09-2012

Tirsdagstema: Spegelbild/Spejlbilleder

 14 gange Rimkogeren
og ikke 13!
Sikke da et chok,
mon ikke alle har fået nok?