906

06-04-2010

Krematoriearbejder Gunnar Gram, det modbydelige svin,

havde fundet på en indbringende ide, superduper fin,

Sammen med sin kone, som forresten hed Åse,

fyldte de aske fra de afdøde på dåse

og solgte det til kannibalerne til en uhyrlig pris,

Er du forvirret? Som pulvermennesker, naturligvis.

Jeg hørte denne sandfærdige beretning for mange år siden. En af mine gode venner fortalte om sin onkel, som var ærligheden selv.
Denne havde en nabofamile, som lige efter anden verdenskrig fik pakker med bl.a. fødevarer fra familien i USA.

Især var dåserne med pulverkage yderst populære. Tilføj vand, rør rundt og sæt kagen i ovnen. Mirakel.

En dag kom posten med en pakke. Husets frue åbnede den. Neeej, pulverkage i en flot krukke, men ingen brugsanvisning...
Hun tilføjede vand og satte den i ovnen, men kagen hævede ikke. Da den til sidst efter flere timer var stivnet, smagte hun på resultatet. Føj for katten.
Den blev smidt ud til hønsene, som også takkede nej.
Dagen efter kom et brev: Undskyld, at jeg ikke fik lagt brevet i pakken. Urnen rummer Tante Claras aske. Det var hendes højeste ønske at blive begravet i familiegravstedet....

Underligt efter krigen rejste en stribe af den slags pakker over Atlanten. I hvert fald er samme triste skæbne overgået mindst 20 tanter alene her i Danmark.

Ovenstående er en vandrehistorie. Jeg har tidligere beskæftiget mig med dette emne.

Klik her for at se andre eksempler.

478

Klokken var blevet to om natten,
da familien Jensen brød op fra den store fest
hvor de havde fejret nevøen, som blev atten.
Nu skulle de hjem og lufte hund og kat og hest.
Turen gik fra Nykøbing
altså den på Sjælland
helt ned til Sakskøbing
logisk nok den på Lolland.

Ved Holbæk sagde fruen stille: ”Elskede nu må du ikke klage,
men jeg har glemt min taske, så vi må køre tilbage!”
”Nul og nix og nej og vel vil jeg ej.
De sender da bare tasken til dig!”
Vel i Sakskøbing sikkert hjemme
kom fruen med en meddelelse af de rigtig slemme:
”Lille mand, vor nattesøvn går vist i vasken,
desværre ligger husets nøgler i tasken!”

** **

Denne tragiske beretning har jeg mødt flere gange, Jeg må konkludere, at der foreligger to muligheder. Den første: Kvinder er glemsomme og mænd tåbelige, fordi de ikke har et ekstra sæt nøgler med. Den anden: Det er en vandrehistorie*. I hvert fald er starten stort set den samme: Jeg har det fra en ven, hvis kollegas onkel og tante….

Selv har jeg problemer med nøgler, hvor har jeg nu lagt dem?? En gang fandt anjoe dem i køleskabet. Hvordan er dit forhold til nøgler??

*Vandrehistorier
Det kan meget varmt anbefales at læse Rotten i pizzaen , en bog af Bengt af Klintberg. Genfortælling af 100 nutidige vandrehistorier fra hele verden suppleret med oplysninger om, hvor og hvordan ... Du kan låne den på biblioteket, eller måske finde den antikvarisk

225

Hellere ski.. i bukserne
end bruge dametoilettet.

Uha og oh nej, at det skulle ske for Max, det stakkels kræ.
På feriens hjemrejsedag han fik en gigantisk gang turistdiarré.
Nu sad han højt over Atlanten i en flyvemaskine
og havde menneskehedens allerstørste mavepine.

Gang på gang han for fra passagersædet op
og susede på herrelokummet i susende galop.
Oh rædsel, denne gang lyste toiletlampen rødt,
Han stod med sammenklemte baller, da stewardessen sagde sødt:
”Smut ind på damernes, men for at skære det ud i pap:
Rør endelig ikke ved toilettets røde AUT-knap!”

Meget senere vågnede han i en seng på hospitalet op,
og staklen følte sig slet ikke på nogen måde i top.
For når man som mand afprøver flyets AUT-knap,
går det ud over den højtelskede nedadhængende tap.

Trist at stewardessen glemte at fortælle følgende til Max:
”AUT betyder Automatisk Udskiftning af Tampax!”

*** ***

Indlægget er en hilsen til shabby-marianne på grund af hendes yderst ubehagelige nat.

Jeg har tidligere beskæftiget mig med Vandrehistorien. Ovennævnte tap er emnet i en del historier:
Min tantes bedste veninde har en kusine, som aldrig lyver. Hun er narkosesygeplejerske på Rigshospitalet. Hun fortalte følgende: En nat blev en meget kendt nøgen politiker med en støvsugerslange på penisen bragt ind. Man kunne ikke få slangen af, så man måtte skride til operation og amputere. Først derefter var det muligt at befri penis, som omgående blev syet fast. Operationen var overordentlig vellykket og organet er i dag fuldt funktionsdygtig.

Mon ikke en gang isterninger kunne være brugt i stedet for operation?

I en anden version følger denne forklaring med: Manden forklarede, at han lige havde været i bad og endnu ikke i tøjet, da han kom til at rive en potteplante ned. Da han var i gang med at støvsuge, var slangen smuttet…

Kender du selv en vandrehistorie.

I morgen bringer Rimkogeren en sandfærdig beretning om en uheldig gammel bondemand!

136

900 – 900 – 900 - 900*

Han var en flink og rar lille lastvognschauffør,
som kørte et læs pingviner helt til Harboør.
Undervejs fik han lyst til at gøre et stop
for med lidt fastfood at tanke op.
Han besøgte E99’s Pølsekone,
som blev kaldt for Lange Lone!

Mens han dinerede trådte ind tre motorcykeldrenge
desværre af den slags, som kan være rigtig strenge:
”Hej chaufut, pænt af dig med os at ville dele!”
Og tænk så åd de fandeme det hele,
som tak gav de ham hver på hans næse
en ordentlig klat majonæse!
Chaufføren gik uden et ord,
men mon ikke øjnene lyste af mord.

”Hold kæft for en dum lille lort, synes du ikke Lange Lone?”
”Jo da!” roligt svarede E99’s Pølsekone.
”Han er en af de rigtig skøre,
og lastbil kan han heller ikke køre.
Kære venner, jeg tror sgu I er i knibe,
nu kører han igen henover jeres bikes på stribe!”

Udgangspunktet for dette rimeri er en vandrehistorie, som har udspillet sig i rigtig mange steder både her i Danmark og i udlandet.
De begynder stort set alle sammen sådan: ”Du tror det nok ikke, men det er altså sandt. Min onkel har en god ven….. osv. osv.” Temaet er selvfølgelig den lille mands hævn over de stærke.
Et andet eksempel: En betonchauffør har mistanke om at konen har en affære, altså benytter han en hver lejlighed til at smutte forbi hjemmet. Og bingo – en ung laps kommer drønende i en åben sportsvogn, springer ud og løber ind til fruen. Nu kortslutter vores betonven, han kører kanonen i stilling og cementerer sportsvognen op.
Her stopper en del af vandrehistorierne, mens andre har denne skadefro slutning.
Da han kommer hjem er konen opløst af gråd: ”Elskede, jeg havde vundet i lotto, og så købte jeg for alle pengene den sportsvogn, du altid har drømt om. Og tænk, forhandleren kommer og afleverer den, og da han kommer ud igen, er den fyldt op med cement. Det værste af det hele er, at jeg lige havde skrevet under på slutsedlen, og jeg havde ikke nået at tegne en forsikring!”
Tja, sådan kan det jo gå!

* Hvorfor 900 - 900 - 900 - 900 som overskrift? Fordi det er mit rimeri nr. 900!