Viser opslag med etiketten fødselsdag. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten fødselsdag. Vis alle opslag

1612

12-02-2012

I dag er det sandelig søndag.
Det er en såre indiskutabel sikker sag.
Med dovenskaben jeg vil give mig i lag.
Med stor flid denne disciplin giver jeg en skalle
og afslutter med at sige: God søndag til jer alle.


PS På tirsdag for 71 år siden klokken 5 blev jeg hevet ud ad min mors mave.
Hun havde forgæves forsøgt at smide mig ud i næsten 10 måneder.
Efter at jeg havde forladt hende, tabte hun 6,5 kg,
så mon ikke hun var lettet??? 

1279

14-02-2011


Mandagstema = Romantisk
(Jeg har fødselsdag i dag)

Under månens lys i skovens dybe stille ro
på en bænk oh så romantisk sidder et par på to.
Hun hvisker henført: "Elsker du mig Jørgen?"
Han bemærker en smule stødt: "Jeg hedder nu Søren!"
Må jeg få en forklaring min fine Henriette?"
Hun hvæser"Tåbelige svin, nu skal du svare.
Det er dig, der har noget at forklare,
for jeg hedder nemlig Jeanette!"

Ak ja, det startede så romantisk, men....





Så har jeg altså spist 70 stykker af livets lagkage. De har selvfølgelig smagt meget forskelligt. Undertiden har det været en bitter, en sur og harsk mundfuld, som skulle sluges. Men for det meste har smagen været god og tit en sand kulinarisk oplevelse.
Jeg er glad for de 70 stykker, som jeg har spist. Sammenlignet med mange jævnaldrende er jeg sluppet godt fra det store ædegilde. Læs: Bortset fra et par mindre småskavanker har helbredet det godt.
Engang imellem kan jeg godt blive deprimeret ved tanken om, at jeg har spist det meste af min lagkage. Hvor mange stykker er der tilbage?? Vil de stadig være præget af velsmag, eller gemmer de på alderdommens værste problemer? Tiden vil vise det.


TUSIND TAK FOR JERES DEJLIGE HILSNER.

418

I dag er det Rimkogerens fødselsdag…
Min bedste fødselsdag:
En gang i halvfjerdserne var jeg i Helsingør med femte klasse og deres klasselærer. Jeg havde haft klassen til formning siden de startede i første.
En aften spurgte de: ”Bo, hvornår har du fødselsdag?” -- ”Fjortende februar.” -- ”Så kommer vi alle sammen og siger tillykke.” -- ”I skal være velkomne!” og tænkte: Det er den slags spontane løfter, som aldrig bliver til noget. Det er glemt, når de kommer hjem.
Året efter havde jeg dem ikke til noget. Det blev fødselsdag.
Dagen før og natten igennem sneede det kraftigt, og det blæste cirka et dusin pelikaner! HERLIGT. Det betød, at jeg sikkert kunne fejre fødselsdag i ensom majestæt. Klokken syv om morgenen tændte jeg for radioen: ”Samtlige skoler på Midtsjælland holder lukket!!!” Jeg vendte mig om og faldt i søvn.
Pludselig vågnede jeg med et sæt. ”I dag er det Bos fødselsdag, hurra, hurra, hurra!” Ved min seng stod hele 6. klasse og deres klasselærer og sang!! ”Her er din fødselsdagsgave, værsgo og tillykke, så kan du godt stå op Bo, for vi skal have morgenmad!” – Piv, et halvt franskbrød og lidt rugbrød. Nå bageren havde da heldigvis åbent.
Bekymring uden grund. Da jeg kom ned, var sofabordet dækket med store fade morgenbrød, marmelade, smør, ost, kaffe og te på termokander + en lagbasse og en lille morgenbitter. At jeg blev meget, meget fugtigt i øjenkrogene er vist indlysende. Jeg gør det såmænd også her i skrivende stund.
Med til historien hører, at klassen var landklassen Flere af eleverne havde op til fem kilometer til skole ad små uryddede biveje. I flere små hjem havde forældrene forsøgt at overbevise deres poder om, at det var umuligt at køre frem. Svaret var rimelig enslydende: ”Kan du ikke køre, så går jeg!”

Se, kære blogger, det var min livs bedste fødselsdag.

Og her er så en pinlig afsløring:

Rimkogeren blev det modsatte af sur,
da han i fødselsdagsgave fik et solskinsur.
Da det blev nat, blev jeg derimod eddikesur,
for nu virkede ej længere det forbandede ur.
Jeg klagede min nød til naboen, frøken Stampe.
Hun gav mig et kløgtigt råd,
og øjeblikkelig vågnede jeg op til dåd.
Og det var ret beset rigtig godt gået.
Nu kunne jeg altid se, hvad soluret var slået!
Jeg købte mig nemlig en pandelampe.
PS Vejret er i dag vildt fantastisk godt her på Lolland, men det kan jo ikke undre, vel???